Udendørs opbevaring
Midlertidig opbevaring kan ikke altid undgås f.eks. på byggepladser. Pas på regn og stænk og undgå kontakt med andre byggematerialer, især kalk, mørtel og lignende. Dæk materialet til, men der skal være luftcirkulation mellem tildækningen og materialet. Selv om aluminium er korrosionsbestandigt skal det opbevares og transporteres rent, tørt og luftigt.
Kondensfugt under lagring
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft. Derfor dugger dine briller, når du en kold vinterdag går ind i en varm stue, og derfor dugger et snapseglas.
Hvis du læsser aluminium fra en kold lastbil, f.eks. 2 grader, ind på et lager der er 16 grader varmt med en fugtighed på 60 %, dannes kondensfugt på overfladen, idet dugpunktet ligger omkring 7 grader.
Vær derfor på vagt hvis temperaturforskellen mellem det kolde aluminium og (det varme) lagerlokale er større end 8-10 grader, og lad opvarmningen ske gradvis.
Ved en høj luftfugtighed (især om sommeren, hvor den ofte er over 60 %) er den tilladte temperaturforskel mindre.
Kondenskurven er vist herunder.
Under kurven er der ikke fare for kondens, da luften kan bære det tilførte vand.